HOME
WORKS
EXHIBITIONS
CV
TEXTS REFLEKSIONER
PRESS
LINKS

Refleksioner

Af Frederik Lindskov

Problemet med døden er, at de, som har oplevet den, ikke er i stand til at berette om den. Det gør døden til en temmelig besynderlig størrelse for så vidt, at dette forhold afstedkommer en uoverstigelig kløft mellem dødens væsen og døden som begrebslig mening. Vi, som lever, kan umuligt tale om dødens væsen, når vi taler meningsfuldt om døden.

Vi kan naturligvis forholde os til det forhold, at mennesker ophører med at leve, og fra denne side tro, at vi forholder os til dødens væsen. Men det vi her forholder os til, er blot os selv oplevende andre ophøre med at leve. Vi kan også forsøge at sætte os ind i, hvad det vil sige at være i den døendes sted, men ikke uden at støde hovedet mod et paradoks, ved det, at forestillingsevnen i forsøget på at forholde sig til sit eget ophør, ikke blot må manifestere sig som levende, men netop også må gøre brug af levende billeder. Forestillingsevnens forestilling om døden bliver så at sige det kontrafaktiske ståsted hvorfra døden kommer til live.

Det synes m.a.o. at være ren indbildning at tro, at man indkredser noget ved dødens væsen, idet man reflekterer over døden. På den anden side er det jo kun muligt at forholde sig til døden gennem netop refleksionen, hvorfor det forekommer sært hult overhovedet at opstille en modsætning mellem dødens væsen og døden som begrebslig refleksion. Hvis døden alene kan gribes og italesættes gennem begrebslig refleksion, da opløses modsætningsforholdet mellem fænomen og begreb. Prisen for aldrig både at kunne opleve og forholde sig til døden er, at døden reduceres til en egenskab ved sproget; til en tankekonstruktion. Dødens væsen som et sagforhold adskilt fra tanken eksisterer slet ikke.

Men hvis vi først indser, at dødens væsen kan reduceres til en begrebslig tilstand, da er dødens væsen også virkelig; ligeså virkelig som et hvilken som helst andet spil, hvor vi selv har opfundet reglerne. Dødens væsen kan så siges at være summen af den sorg og de ritualer, som vi levende praktiserer og finder meningsfulde. Døden lever og har det godt.